«

»

jan 06

Helligtrekongers gudstjeneste er aflyst

Vi holder ikke gudstjeneste den 10. og den 17. januar. Smittetrykket er for stort. Men vi håber snart at kunne mødes i kirken igen. Herunder er en lille søndagstanke i Helligtrekongertiden. Venlig hilsen valgmenighedspræst Peter Haandsbæk Jensen 42 43 09 57

Første søndag efter Helligtrekonger lytter vi til beretningen i Lukas evangeliet om den 12-årige Jesus, der sammen med sine forældre er draget til templet i Jerusalem. Her bliver han væk fra forældrene, men de finder ham igen blandt de skriftkloge og lærde i ivrig samtale. Lukas fortæller at han fulgte med dem tilbage til Nazaret. Og om Maria hedder det: Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Vi ligner Maria. Vi kan spejle os i hende. Hun aner, at drengen bærer noget, der er større, end hun kan begribe. Og på den måde ligner vi hende, når vi bærer børn til dåben.

Alt det, Jesus vil gøre og sige, klinger med i dåben. Selv absurditeter som elsk din fjende! – det rene galimatias, siger fornuften. Eller: Hvis dit du ikke kan lide dit højre øje dig, så riv det ud! Altså: Du kan ikke både blæse og ha’ mel i munden. Jesus er radikal i ordets egentlige betydning, og han viser en tilgang til livet, der ikke er af denne verden.

Alt det aner Maria. Hun er et symbol på menneskelighed. At de væsentligste ting er skjult for øjet. Denne verden – så skøn den end er – er ikke til at holde ud uden den vinkel. Det aner vi, når vi sætter børn til verden.

Vi kan ikke give den anelse videre til børn ved at dosere det ind i dem. Vi er nødt til at handle. Vi døber dem. Og måske lykkes det os at vise dem i handling, ved at tilgive dem, tro på dem og være langmodige med dem. Men selvom det så ikke altid lykkes lige godt, selvom vi fejler (det føler forældre vist alle en gang imellem, at de gør), så har vi alligevel gjort det vigtigste: Vi har båret dem til dåben!

Børnene er sat ind i en historie – ikke bare her og nu i Danmark 2021; men i et større universelt perspektiv – i verden – i historien – i tilværelsens gådefuldhed.

De ved det ikke i dag; de opdager det måske aldrig, det kan vi ikke vide – og det er heller ikke op til os – der er ting i tilværelsen, man ikke er herre over. Men måske er det den perle, de en dag finder frem og passer på, fordi den er deres egen. Den er ikke resultat af anstrengelse – af dygtighed. Den er rigdom uden at have kostet penge. Den er visdom uden at have læst en bog. Den er fast grund uden forsikringspolice. Tro uden garanti. Håb uden bevis. Kærlighed uden byttehandel. Det er alt det, vi holder fast ved, når vi forsamles til gudstjeneste, synger fra salmebogen. Vi kan ikke mødes til gudstjeneste på søndag, men vi kan tage salmebogen frem, finde et vers, vi kan lide og bede fadervor.