↑ Tilbage til Fælles kredsen

Fællesskabet og historien

Det fællesskab, som vi i dag under et kalder Klim-Hannes Valgmenighed, består af to kredse Klim-kredsen med ca. 390 medlemmer, og Hannæs kredsen med ca. 80 medlemmer, som i virkeligheden styres næsten som selvstændige menigheder med egne kirker og kirkegårde

 

Kredsene har fra deres oprindelse haft fælles præst, bosat i Klim – og har siden 1968 været godkendt som valgmenighed under ovennævnte fællesbetegnelse.

Kredsene bidrager økonomisk til fælleskredsen, der ansætter og aflønner præsten, financierer udgifter vedrørende præstegård og mødelokaler, undervisning af præstebørn, fællesarrangementer m.m.,

De to enkeltkredse afholder selv udgifterne til deres kirker, øvrigt personale, kirkegårdenes drift, gudstjenester og øvrige lokale arrangementer..

 

 

Gudstjenesten har et udpræget lavkirkeligt præg, kun korsvar efter velsignelsen og præsten bruger ikke messetøj.

Klim Valgmenighed benytter den Danske Salmebog og de samme tekstrækker som sognekirkerne, samt stort set de samme ritualer.

Dog bruger Klim Valgmenighed ikke konfirmation, men børnene går til præst på sædvanlig vis, og der afsluttes med en festgudstjeneste.

Trosbekendelsen siges ved alle gudstjenester, også bryllupper. Og ved alle gudstjenester, også hverdagsgudstjenester, er der nadver.

.

 

Der eksisterede fra ca. 1890 til 2014 også to øvrige kredse med kirke i Øster Svenstrup, som ophørte i 2002, samt i Vedsted som ophørte i 2013, hvor valgmenighedskredsen delte kirke med sognemenigheden. – Kredsene benævnes lige så ofte menigheder som kredse – og de har hver deres egen bestyrelse valgt på kredsens generalforsamling – og disse bestyrelser udgør også en fællesbestyrelse. Dog har Hannes-kredsen et større antal bestyrelsesmedlemmer end de har pladser i fællesbestyrelsen, så her foregår et internt valg til kredsbestyrelsen.

Kredsbestyrelserne fastsætter bidragsprocenten for hver kreds og opkræver bidragene, samt afholder alle udgifter til kredsens kirke og gudstjenester.  En af fællesbestyrelsen fastsat bidragsprocent overføres fra kredskasserne til fælleskassen, som afholder udgifterne til præsteløn og præstegård samt til undervisning og størsteparten af foredragsvirksomheden.

Menigheden i Klim er begyndelsen, den blev stiftet i løbet af 1883, og allerede fra 1.april det år begyndte man at holde gudstjenester i sognekirken i Klim (Nordre kirke) med den unge hjælpepræst i Øsløs, Søren Anker-Møller, som man havde opfordret til at blive menighedens præst. Men i de første par måneder var det et åbent spørgsmål, om menigheden i Klim skulle være Valgmenighed eller Frimenighed. Man havde i mange år haft gode forbindelser til Valgmenigheden på Mors, mange unge fra egnen havde været på Galtrup højskole på Mors (men i høj grad også på andre højskoler) – de kom hjem med lyst til at tage ansvar for det lokale liv både i foreninger, i erhverv og i menighed. Og menighedslivet i Morsø Valgmenighed var et forbillede.

Der var også familiære forbindelser til Mors: Søren Anker-Møller havde i flere år været kapellan hos sognepræsten i Øsløs, som var bror til valgmenighedspræsten på Mors – og Søren Anker-Møller var forlovet med Morsø valgmenighedspræsts datter! Man fulgte altså godt med i, hvad der skete på Mors.

Og der skete altså de første par år i 1880-erne bl.a. det, at valgmenighedspræsten fik problemer med de kirkelige myndigheder pga. sit syn på nadveren: han havde taget folk til alters uden forudgående “absolution” og han havde taget u konfirmerede børn til alters. Det måtte han ikke ifølge de gældende forordninger i folkekirken – og det endte med, at han mistede sin godkendelse som valgmenighedspræst.

Da besluttede valgmenigheden på Mors, at den ikke mere ville stå under de kirkelige myndigheder: den blev omdannet til frimenighed – og man fortsatte selvfølgelig med den samme præst.

Det var medvirkende til, at man i Klim besluttede sig for frimenigheds-modellen, hvilket blev offentliggjort et par dage før kirkens indvielse 10.november 1883. Så stod man frit med eget ansvar for hvordan man ville forvalte sin forståelse af evangelisk-luthersk menighedsliv.

Men mange af medlemmerne meldte sig dog ikke ud af folkekirken – og det, at man besluttede sig for at give kirken navnet Morten Luthers Kirke, må vel ses som en manifestation af, at man ikke ønskede at blive betragtet som en yderliggående sekt. Man var godt klar over sit familieskab med folkekirken – og ønskede ikke at frasige sig det. Man ønskede bare sin frihed. Det samme kan siges om menighedslivet i dag, 119 år senere.

Det var kredsen omkring Friskolen i Klim, som var stiftet i 1872, der var drivende i arbejdet med at begynde et frit menighedsliv – og i løbet af sommeren og efteråret 1883 byggede man ved siden af Friskolen sin egen kirke, som blev indviet d. 10.november det år. Kirken fik (som før nævnt) navnet Morten Luthers Kirke, men det navn er aldrig slået igennem. I stedet er den lokalt blevet kaldt Sønderkirke, mens Klim Sognekirke, der ligger 500 m nordligere, er blevet kaldt Nordrekirke.

I Klim fik frimenigheden kirkegård ved kirken i 1912.

Allerede i 1886, da Søren Anker-Møller blev gift med Marie Lund, byggedes der præstebolig syd for Friskolen i Klim, og den benyttes endnu.

Marie og Søren Anker Møller

Marie og Søren Anker Møller

Menighedens første præst, Søren Anker-Møller, kom vidt omkring i Hanherred og på Himmerland, helt ned til Støvring, Trængstrup og Farsø for at holde gudstjenester, for mange steder var der opstået frie kredse, der ønskede et friere menighedsliv. De begyndte at holde gudstjenester i friskoler og forsamlingshuse og enkelte private hjem – og Søren Anker-Møller blev deres præst, på et tidspunkt havde ”gamle Møller” en halv snes gudstjenestesteder. Mange rejste desuden jævnlig til Klim til gudstjeneste, i hvert fald til det årlige efterårsmøde eller til sommermøderne.

Men efterhånden samledes flere af disse grupper om at stifte menigheder og evt. bygge kirke.

 

På Hannæs, hvor man siden 1890-erne havde holdt gudstjenester i Vesløs Samlingshus og Tømmerby Friskole, byggedes kirke i Vesløs Stationsby i 1911. Kirkegård blev anlagt ved kirken i 1914.

 

I Øster Svenstrup dannedes en selvstændig menighedskreds omkring 1890 – de byggede i 1897 en bygning, som var indrettet i øst enden med kirkesal og i vest enden med skolestue, loftet var indrettet til beboelse for en lærer. Øster Svenstrup Friskole fungerede til en gang i 1950-erne, men kirken blev brugt helt til 1989, hvor den på grund af dårlig stand og menighedens faldende medlemstal blev solgt til andet brug. Siden har Øster Svenstrup Valgmenighed brugt sognekirken i Øster Svenstrup til deres gudstjenester. Menigheden har ikke haft selvstændig begravelsesplads i Øster Svenstrup.

På kredsens generalforsamling i marts 2002 besluttedes at ophøre som selvstændig kreds. Lidt over halvdelen af medlemmerne overførte deres medlemskab til Vedsted-kredsen, resten til Klim-kredsen.

I Vedsted (som efter jernbanens oprettelse i 1904 efterhånden kom til at hedde Birkelse) var der fra 1893 en friskole. Her kom Søren Anker-Møller også for at holde gudstjeneste. Det første barn bliver døbt i Vedsted Friskole i 1897, og året efter stiftes Vedsted Frimenighed. Året efter igen i 1899 bliver der bygget sognekirke i Vedsted. Mange af frimenighedsfolkene bidrog til kirkens bygning, og en af frimenighedens medlemmer, maler Olesen fra Vedsted, udsmykkede kirken, ligesom han også havde smykket kirken i Klim og i Vesløs. Kirken blev i 2015 renoveret og fremstår i dag i et andet interiør. Frimenigheden fortsatte med at holde sine gudstjenester i friskolen indtil omkring 1911, da man fik lov at bruge sognekirken til sine gudstjenester. I 2014 besluttedes det at at lukke menigheden på grund af faldende medlemstal.

 

På Himmerland stiftedes efterhånden selvstændige frimenigheder – og kirker blev bygget i Søttrup, Løgstør, Trængstrup og Støvring – og fra 1916 ansatte de himmerlandske menigheder egen præst: Rasmus Anker-Møller, søn af ”gamle Møller” i Klim.

 

Midt i 1960-erne blev spørgsmålet om omdannelse til valgmenighed drøftet på menighedernes generalforsamlinger, i 1968 afholdtes urafstemning blandt medlemmerne om spørgsmålet, hvor 76 % af de afgivne stemmer (58,6 % af samtlige stemmeberettigede) gik ind for valgmenighed. Biskop Erik Jensen, Ålborg markerede overgangen ved at oplæse kgl. stadfæstelse af Klim Valgmenighed ved gudstjenesten i Vesløs 16/6-68.

 

 

.