↑ Tilbage til Klim kredsen

Kirken og historien

kv-kirke

 

Klim Valgmenighedskirke blev bygget i sommeren og efteråret 1883 – og blev indviet d. 10.november det år. Da fik kirken det officielle navn: Morten Luther Kirke, men det navn er aldrig slået igennem. I stedet er den lokalt blevet kaldt Sønderkirke, mens Klim Sognekirke, der ligger 500 m nordligere, er blevet kaldt Nørre kirke,

Ved indvielsen i 1883 var det nu kun skibet, der var bygget, tårnet kom ikke til før 1919, men det hele var nu med på den tegning af højskolelærer Andreas Bentsen i Vallekilde, som er dateret 1882. Andreas Bentsen var leder af håndværkerafdelingen på Vallekilde Højskole. Tegningen til Klim Valgmenighedskirke var en konstruktionsopgave, som er udført sammen med håndværkereleverne på højskolen. Den er blevet benyttet til byggeriet af andre valgmenighedskirker fra den tid, bl.a. Høve Valgmenighedskirke på Sjælland. I Klim er der dog enkelte ændringer i forhold til Andreas Bentsens tegning: Skibet er kortere (3 vinduer i stedet for 4), ingen apsis, indgang i tårnets vest side (tegningen har indgangen i sydsiden).

klim-valgm-kirke-maleri-obver-doer

Menigheden i Klim blev stiftet i løbet af 1883, og allerede fra 1.april det år begyndte man at holde gudstjenester i sognekirken (Nørre kirke) med præsten Søren Anker Møller fra Øsløs, som man havde opfordret til at blive menighedens præst, men i de første par måneder var det et åbent spørgsmål, om menigheden i Klim skulle være Valgmenighed eller Frimenighed. Man havde i mange år haft gode forbindelser til Valgmenigheden på Mors, mange unge fra egnen havde været på Galtrup højskole på Mors (men i høj grad også på andre højskoler) – de kom hjem med lyst til at tage ansvar for det lokale liv både i foreninger, i erhverv og i menighed. Og menighedslivet i Morsø Valgmenighed var et forbillede. Der var også familiære forbindelser til Mors: Søren Anker Møller havde i flere år været kapellan hos sognepræsten i Øsløs, som var bror til valgmenighedspræsten på Mors – og Søren Anker Møller var forlovet med Morsø valgmenighedspræsts datter! Man fulgte altså godt med i, hvad der skete på Mors.

 

Og der skete altså de første par år i 1880-erne bl.a. det, at valgmenighedspræsten fik problemer med de kirkelige myndigheder pga. sit syn på nadveren: han havde taget folk til alters uden forudgående “absolution” og han havde taget u konfirmerede børn til alters. Det måtte han ikke ifølge de gældende forordninger i folkekirken – og det endte med, at han mistede sin godkendelse som valgmenighedspræst. Da besluttede valgmenigheden på Mors, at den ikke mere ville stå under de kirkelige myndigheder: den blev omdannet til frimenighed – og man fortsatte selvfølgelig med den samme præst. Det var medvirkende til, at man i Klim besluttede sig for frimenigheds-modellen, hvilket blev offentliggjort et par dage før kirkens indvielse 10.november 1883. Så stod man frit med eget ansvar for hvordan man ville forvalte sin forståelse af evangelisk-luthersk menighedsliv. Men de mange af medlemmerne meldte sig dog ikke ud af folkekirken – og det, at man besluttede sig for at give kirken navnet Morten Luther Kirke, må vel ses som en manifestation af, at man ikke ønskede at blive betragtet som en yderliggående sekt. Man var godt klar over sit familieskab med folkekirken – og ønskede ikke at frasige sig det. Man ønskede bare sin frihed. Det samme kan siges om menighedslivet i dag, 116 år senere.

klim-valgm-alterparti

Kirkebygningen i Klim:

Kirken blev i 1883 bygget med meget frivilligt arbejde og en del gratis materialer: Friskolelærer Niels Gertsen gav jorden til at bygge på, og 20 mænd fra menigheden gik sammen om at betale de 8000 kr, som det kostede at bygge skibet. Tårnet var der ikke penge til i første omgang.

Klokke af støbejern fra 1883. Før tårnet blev bygget hang den i en klokkestabel foran kirken

 

Men i 1919 skaffer man de resterende penge, 8-10.000 kr. (det fortælles, at det meste af beløbet kom fra en Klim-bo (bager Lars Kjær), som var blevet træt af at høre kirken omtalt som “pakhuset”) – og tårnet bliver så bygget efter den oprindelige tegning.

Arkitekt Krogfelt, Fjerritslev, og snedkermester Gregersen, Gøttrup, står for arbejdet med tårnet.

Skibet blev tækket med naturskifre, tårnet med kobberplader.

Skibet er bygget af gule mursten, tårnet af blandet farve og vistnok også cementsten. Siden tårnet blev bygget, har hele kirken været hvidkalket.

Kalkning foregår hvert år med frivillig arbejdskraft.

Kirkegårdsmuren er ligeledes gave fra en enkeltperson (Nicolai Geertsen), bygget i 1936.

klim-valgm-kirke-indvendig

Det indvendige:

Døbefonten fra 1883 af limsten fra Klim Bjerg.

529914_357425057649691_343273343_n1

Altertavlen fra 1908 forestiller hyrdernes besøg i Betlehem. Malet af Tony Müller, f. 1873 i Øster Velling. Tony (Antoinette) Müller var portrætmaler, men har malet enkelte andre altertavler i danske kirker. Udsmykningen over altertavlen, samt borterne øverst på murværket (kalkmaleri) er også udført i 1908 af malermester Olesen i Vedsted (Birkelse).

Altertavlen Klim Valgmenighedskirke

 

Et pibeorgel med 4 stemmer (vedhængt pedal) blev købt brugt (fra Nollund kirke i Sønderjylland) sidst i 1980-erne.

Opvarmning: Oprindelig 2 store ovne placeret i koret (skorsten i korvæggen), senere fyr med varmluftblæsning til venstre for indgangen (skorsten i tårnvæggen) – men nu el-radiatorer.

klim-valgm-kirke-indvendig