↑ Tilbage til Hannæs kredsen

Kirken og historien

Vesløs-valgmkirke

 

Om kirken i Vesløs

Vesløs Valgmenighedskirke blev bygget i sommeren og efteråret 1911 – og blev indviet d. 25. oktober det år.

Menigheden på Hannæs voksede gradvist frem fra 1883 til århundredskiftet i tilknytning til Klim Frimenighed – og dens unge præst, Søren Anker Møller, som var velkendt på Hannæs, idet han i 6 år havde været hjælpepræst hos sognepræsten i Øsløs.

Menighedskredsen på Hannæs blev stiftet i 1890erne og de første 15-20 år holdtes gudstjenester i forsamlingshuset i Vesløs, og friskolerne i Tømmerby og Arup – indtil kirken blev bygget i 1911.

Fra begyndelsen havde man tænkt at danne en Valgmenighed i Folkekirken, men da valgmenighedspræsten på Mors (som man havde gode forbindelser til) fik problemer med de kirkelige myndigheder pga. sit syn på nadveren: han havde taget folk til alters uden forudgående “absolution” og han havde taget u konfirmerede børn til alters. Det måtte han ikke ifølge de gældende forordninger i folkekirken – og det endte med, at han mistede sin godkendelse som valgmenighedspræst. Da besluttede valgmenigheden på Mors, at den ikke mere ville stå under de kirkelige myndigheder: den blev omdannet til frimenighed – og man fortsatte selvfølgelig med den samme præst. Det var medvirkende til, at man i Klim besluttede sig for frimenigheds-modellen, hvilket blev offentliggjort et par dage før kirken i Klim blev indviet i 1883.

Så stod man frit med eget ansvar for hvordan man ville forvalte sin forståelse af evangelisk-luthersk menighedsliv.

Men mange af mange af frimenighedsmedlemmerne meldte sig dog ikke ud af folkekirken – først da det ministerielt mange år senere blev bekendtgjort, at frimenighedsmedlemmer ikke kunne stå som medlemmer af Folkekirken, tog mange skridtet fuldt ud.

Man var godt klar over sit familieskab med folkekirken – og ønskede ikke at frasige sig det. Man ønskede bare sin frihed. Det samme kan siges om menighedslivet i dag, mere end 100 år senere.

 

vesloes-valgm-alterparti

vesloes-valgmenigh-kirke-altertavlet

Det indvendige:

Altertavlen, der forestiller Jesu helbredelse af den blinde ved Jerikovejen, er malet af Chr. Andersen i Thisted 1912.

vesloes-valgm-kirke-doebefont

 

Døbefonten:

Døbefonten er lokalt fremstillet på Hannæs af beton, overdelen og underdelen støbt hver for sig i 2 forskellige gruekedler!  Kanden og dåbsfadet er ”Minde fra Petrea Andersen, Vesløs Mark”.

Lysestager og altersølv:

Lysestager og altersølv er skænket af N.B. Lund, Kratholm, og købmand P. Lund, Nederby, der var sønner af sognepræst Chr. Lund i Øsløs (bror til valgmenighedspræst, senere frimenighedspræst Rasmus Lund på Mors). Søren Anker-Møller var hjælpepræst hos Chr. Lund i Øsløs, da frimenighedsfolkene i Hanherred bad ham til deres præst. Alterkalken er fra begyndelsen af en pokal skænket af ”Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger” til købmand Lund i Nederby 16.april 1893 – ved overgivelsen til kirken er der blevet sat en tud på.

Orgel: Bygget af Troels Krohn, købt brugt fra Nollund kirke i 1990.

Opvarmning: nu el-radiatorer langs væggene, førhen kakkelovn foran korvæggen, på orglets nuværende plads.

 

vesloes-valgm-kirke-maleri

Maleriet: ”Barnedåb i kirken”, der hænger på kirkens nordvæg, er malet af Egon Carl Jensen i 1976.

Egon Carl Jensen er tidligere skoleinspektør i Tilsted ved Thisted, og havde foruden sin lærereksamen uddannelse som teknisk tegner, kontorassistent og forskellige malerskoler.

Maleriet har tilhørt Signe Bech i Vesløs, der døde i 1999, og er skænket til kirken af hendes datter, Anne Grethe Brændgaard, Thisted

vesloes-valgm-kirke-inde

Yderligere om kirkebygningen i Vesløs:

Kirken blev i 1911 bygget med meget frivilligt arbejde og en del gratis materialer.

Beliggende i Vesløs Stationsby. (Sognekirken ligger 2 km sydligere i Gl. Vesløs). Inden bygningen af kirken havde nogle mænd fra menigheden på Hannæs været nede på Himmerland for at se på frimenighedskirkerne der, – og kirken i Vesløs er da kommet til ret så nøje at ligne frimenighedskirkerne i Søttrup og Trængstrup.

Materiale: Røde mursten med (nu) eternittag. Tårn som ”tagrytter” på den vestre ende. Tårnet af træ, beklædt med bly og zink.

Kirkegården

Kirkegården blev anlagt ved kirken i 1914.

 

Meget af vedligeholdelsen indvendig og udvendig foregår stadig ved frivillig arbejdskraft